Imens Jonas nyder livet i det varmere klima på lækre golfbaner i
Thailand, har jeg haft muligheden for at tage familien med ud og fiske.
Her i weekenden kunne jeg således agere som fiskeguide for
min søster og hendes kæreste ude på søen. For et par uger siden havde jeg
min Svoger og nevø med, hvilket var lidt en tam tur med kun 2 gedder, men
vindforholdene (over 10m/s) gjorde det også umuligt at fiske. Denne gang var vejret
perfekt og fiskeriet viste sig også fra sin gode side.
Dagen bød på i alt 4
gedder, 3 sandarter samt én enkelt aborre.
Dagen startede hurtigt med et dobbelthug med et par gedder
på et par kilo. Så var dagen allerede reddet for Søster.
Selvom det tog sin tid at fange skaller, viste det sig at
være tålmodigheden værd. De næste par timer bød på 3 sandarter og endnu et par
mindre gedder. Den første sandart kom som en overraskelse og var dagens største
på 2,3kg. fanget af Christian. En fin fisk og til top-10-listen:
Den sidste og største gedde på dagen fik jeg æren af at
fange. Idet jeg skulle hive flådet med skalle på op, kom der pludselig et
prompte hug. En fed situation og jeg kunne mærke der var lidt fight i denne. Det
var en pæn gedde på 5,4kg. og 92cm lang.
Dagen sluttede med to hug mere på hjemturen, men de bed ik
rigtig på desværre.
Selvom fiskeriet var i top, måtte vi desværre sejle ind midt
på dagen, da lørdagen bød på derby-fodbold med BIF-FCK.
Nu når Jonas vender hjemad fra Thailand går jeg stærkt ud
fra at efterårets intensive jagt på storgedderne begynder at melde sig.
Weekendens fiskeri var klart det bedre oven på sommerens ture.
Her et flot billede fra om morgenen!
Mvh Jens
Vind: 5-6 m/s.
Vandtemperatur: 15,4 grader
Ingen kommentarer:
Send en kommentar