onsdag den 11. juni 2014

Sviptur til Sverige

Smuttede 4 dage til Sverige (Dalsland området) i sidste uge efter at have været ude af geddefiskeriet i næsten 2 måneder. Desværre regnede de første 2 dage væk og de resterende dage bød på 25 grader, ingen vind og fuld sol - og som de fleste nok ved, så er det ikke det mest optimale vejr. Fangsterne var også derefter og jeg fik kun 5 mindre gedder i båden op til 4 kg samt 15-20 aborrer.

Selvom det er ikke blev en fangstmæssig succes, så havde jeg et par fede dage i den skønne svenske natur - langt langt væk fra hverdagens stress og jag.

De store gedder kommer næste gang - satser på en tur i næste uge. Vi skrives ved! :)

Første og største gedde - Cirka 4 kg. Utrolig smuk.
3 kilos skønhed
Som altid var det de levende skaller som gav de fleste fisk og hug.
Havde 3-4 hug på denne 3D Trout fra Savage Gear - Ingen blev dog hængende.

Turens største aborre på 400-500 gram.