mandag den 30. april 2012

Søndagstur efter fladfisk

Først og fremmest er det mig stor glæde at tilføje mit første blog-indlæg her på siden :-) Det er en fed idé at kunne dele Jonas’ og mine fisketure og oplevelser med andre ligesindede der interesserer sig for de farlige og glumske storgedder ;) Jeg ønsker også at sende Jonas et stort skulderklap for det flotte arbejde med bloggen og ikke mindst de livagtige fisketure som Jonas indtil videre har berettet om. Dejligt initiativ og hurtigt udført.!

Jeg vil starte min blog-debut i den meget stille ende på en fiske-nørd-skala.! Jeg havde fornøjelse af en meget hyggelig søndags-aftenstur, inviteret af min søster og hendes kæreste, efter fladfisk fra molen ved Tårbæk havn. Denne tur bød på en rigtig fin fladfisk på 475 gram og en af de mere spændende typer af slagsen. Om det er en Pighvar eller en Slethvar har jeg ikke helt fundet ud af.? Men impornerende flot var den!

Turen startede med at min søster’s kæreste, Christian, var storfangeren der hurtigt fik bid på krogen af en fin rødspætte. Ikke meget senere dukkede en anden, dog meget lille, rødspætte op på Christian’s stang. Herefter var der stilhed med fangster og der gik noget tid før der kom et ordentligt hug på min søster’s fiskestang, formentlig af en torsk der uheldigvis røg af med det samme. Senere var jeg således heldig med at der pludselig dukkede min fine fladfisk på krogen. For en hyggelig aften var de tre fladfisk samt et par øvrige hug resultatet for en tur på molen i Tårbæk, til trods for lidt svære forhold med vind og store bølger. Alle fladfiskene var fanget på friske sildestykker på et alm. gammeldags fladfiskeforfang.

Tak for læselysten og min debut til vores fede blog om kommende storgedder.! Mit næste indlæg vil helt sikkert byde på et mere seriøst indlæg af slagsen om en ordentlig geddemadamme.! Jonas ska nødig tro han ka kapre alt blikfang om storgedderne! ;-)

Vi glæder os til seriøs fisketur efter rovfiskene i næste weekend!

søndag den 29. april 2012

Tak til Farum LF!

I torsdags var vi til Savage Gear aften med Mads Grosell og Christian Møller i Farum Lystfiskerforening. Det blev en dejlig aften med fedt grej, gode tips og tricks og ikke mindst storfisk!


Mads fik fremvist en masse rigtig spændende grej, som vi helt sikkert skal have fingre i. 


Under testfiskeri fra bådebroen med en SG Sand Eel Slug (http://www.youtube.com/watch?v=C0hazPdurDE) fangede denne unge gut en kæmpeaborre på ca 1500 gram. Super sejt og virkelig et bevis på, at den er giftig! :)


Jens (til venste) fik også tips af Mads til et par gode knuder, som vi glæder os til at afprøve.


torsdag den 26. april 2012

Foredrag med Mads Grosell

Bedre sent end aldrig: I aften (torsdag) afholder Farum Lystfiskerforening en spændende grej-demonstration og foredrag med Mads Grosell fra Savage Gear. Det er fuldstændig gratis, så det er bare med at komme afsted!

Se mere info her.

Håber vi ses derude!


søndag den 22. april 2012

Ny PR - Igen!

Klokken 6.00: Vækkeuret ringer og et par timers morgenfiskeri venter. Det er koldt, vådt og tåget. Temperaturen er kun lige over 5 grader og vinden er hård. Det er en af de dage, hvor man burde være blevet under den varme dyne, men efter gårsdagens gode fiskeri måtte jeg bare ud igen.

Desværre blev det kun til at par timers fiskeri, da regn og blæst gjorde det umuligt at styre den lille robåd. Men men men, det hårde roarbejde gav pote og en ny PR-gedde på 7,47 kg blev landet - YES! Endnu en gang var det den store gummiwobler (se forrige indlæg), som gedden faldt for.

Ny PR - 7,47 kg og 104 cm
Da jeg var alene i båden, blev billederne desværre ikke så gode.


Dette blev slutningen på fire dejlige dage i Fengersfors, Sverige. Det blev til 5 flotte gedder mellem 3,52 - 7,47 kg. Alle fisk huggede under dørgning ved skrænterne på 3-7 meter vand.

lørdag den 21. april 2012

Svensk geddefeber!

Hermed første beretning fra den svenske vildmark. De første par dage har mildest talt været elendige med dårligt vejr og kun ét hug på 8 timers fiskeri. På trods af regn, slud og blæst i går stod vi i morges op til et fantastisk vejr med ingen vind og let overskyet.


Forventningerne var derfor helt i top, da det første åretag blev taget.


Der skulle heller ikke gå længe før der var bud efter min Alien Eel Firetiger. Efter en kort fight kunne jeg lande en rigtig flot gedde på 5,34 kg, som desuden var ny personlig rekord.

5,34 kg
Firetigeren var dårligt kommet i vandet igen før endnu en gedde havde hugget og her viste vægten 5,44 kg - Altså ny personlig rekord igen. Fedt fedt.


Den næste times tid skete der intet, så der måtte andre boller på suppen, da klokken nærmede sig 10.00 og dermed morgenmad i huset. En stor gammel gummiwobler (Kickin Minnow 25cm - 150g) blev sat på og der gik ikke længe før en 3,5 kgs gedde havde været oppe og vende. 10 minutter efter bukkede stangen med gummiwobleren igen og en fed og dejlig geddemadamme på 6,01 kg blev landet og blev dermed for 3. gang i dag ny PR - Sådan! :)

Ny PR - 6,01 kg og 89 cm

Det blev slutningen på 3 timers morgenfiskeri med 4 flotte gedder i båden; 3,52 - 5,34 - 5,44 og 6,01 kg. Alle fisk blev selvfølgelig genudsat.

3,5 kg
Forhåbentlig kan jeg nå en tur til i eftermiddag og hvem ved, måske venter der endnu en ny PR? :)

mandag den 16. april 2012

Endnu en nultur - Næsten.

Det var dagen hvor vi for første gang skulle prøve vertical jigging. Som alle nok ved, så er ekkolodet alfa og omega når der skal vertical jigges og hvad glemmer vi? Transduceren til ekkolodet (Vi har klappet os selv på skulderen).

Da transduceren var over 1½ times kørsel væk valgte vi derfor at dørge rundt efter sandarterne, men det lykkedes desværre heller ikke. Det eneste der kom op og vende i båden var en mindre aborre, som huggede på en lille hvid wobler fisket hen over bunden.



Som billederne viser, så var det næsten helt perfekte betingelser. Ingen vind og mildt i vejret. Desværre regnede det stort set hele dagen, på trods af at DMI havde lovet os det kun ville regne et par timer. Tak til DMI.


lørdag den 14. april 2012

Nyt grej - Woohooo!

Nu nærmer vi os 1. maj og dermed årets geddepremiere. Selvom alle fiskekasser er fyldt fandt jeg alligevel lidt grej, mest jerkbaits og vertical jigging gear, som jeg ikke kunne undvære. Enhver lystfisker ved jo at man aldrig må gå ned på grej :)


Grejet er købt på Jagtogfiskerimagasinet.dk, Beten.nu og Sportfiskeprylar.se


Jeg valgte også at købe et par jerkbaits fra Svartzonker, da de, ifg. flere fangstrapporter, har vist sig at være utrolig effektive i de svenske søer. Så mon ikke også de kan lokke et par storgedder til hug herhjemme? Jeg glæder mig i hvert fald til at afprøve dem.


Heldigvis får jeg mulighed for at afprøve lidt af grejet i næste uge, hvor jeg tager fire dage til Sverige med min kæreste. Det bliver rigtig lækkert og jeg kan forhåbentlig præsenterer jer for en grov svensk storgädda :)

tirsdag den 10. april 2012

Tur til Susåen

Nu hvor vi ikke kunne lege med gedderne tog vi et smut forbi Susåen, hvor vi havde hørt der skulle gå nogle gode skaller og rimter. Desværre var rimterne ikke til at finde, men vi fik et par rigtig pæne skaller med den største lige over 600 gram som desuden var ny PR til undertegnede :)
 

lørdag den 7. april 2012

Så er vi igang

Efter inspiration fra de spændende fiskeblogs i Danmark og Sverige har vi selv valgt at kaste os ud i bloggeriet. Vi har begge to fisket rigtig rigtig meget i vores barndom, men indstillede stort set alt fiskeri, da gymnasietiden begyndte. Nu, cirka 10 år efter, er vi igen blevet ramt af fiskefeberen og jagten på de store danske rovfisk er for alvor gået ind. Vi er helt klart ikke dem der fanger de største fisk (endnu), men vi kan uden tvivl bidrage med en masse fangstrapporter, flotte billeder og måske nogle gode fif - Hvem ved? :)

Bloggen er stadig under opbygning, så bær venligst over med de tekniske fejl der nu engang måtte komme.

Knæk og bræk!

/Jens & Jonas