mandag den 3. juni 2013

Geddebonanza og ny PR!

Efter et par ugers fiskepause stod den i går på gedde- og sandartjagt i det Sydsjællandske. Vi havde dagen inden fyldt akvariet op med en masse agnfisk, så vi var 110% klar til en vanvittig dag på søen.

Båden blev pakket og søsat tidligt søndag morgen i et blæsevejr, som bestemt ikke var fiskevenligt og absolut heller ikke forsvarligt at fiske i. Men ud det skulle vi! De første par timer gik med roning i modvind og en halv meter høje bølger, brok over samme og kun et par små aborrer og gedder i båden. Efter endnu mere banden og svovlen over vinden valgte vi at sætte kurs mod et mere vindstille område af søen. Denne beslutning skulle vise sig at være ganske fornuftig.

Vi fik hurtigt et par gode gedder op til 4 kg og huggene ville ingen ende tage. Pludselig bukker den ene bundstang fuldstændig sammen og linen flyver af hjulet. Jens får hurtigt givet et solidt modhug og vi kan straks se og mærke, at det er en fisk vi SKAL have ind. Efter en fed fight på 5-10 minutter glider gedden endelig ind over netrammen og vi er med det samme klar over at det er ny PR. Efter hurtig afkrogning vejer vi fisken til 8,61 kg og 105 cm i længde og dermed ny PR til Jens + ny 1'er på vores Top 10 liste - SÅDAN! (Se flere billeder af gedden i bunden af dette indlæg). Gedden blev selvfølgelig nænsomt genudsat.

8,61 kg og 105 cm. Ny 1'er i Top 10
Efter jubelscenerne havde lagt sig fortsatte vi jagten og det gode fiskeri skulle vise sig at fortsætte. De næste 4-5 timer lander vi yderligere 12 gedder med den største på 5,7 kg.

95 cm og  5,72 kg - Ny i Top 10
Det blev også til årets første sandart som sneg sig op på 1,5 kg. 

Årets første sandart - 1,54 kg
Alle fisk blev fanget på levende skaller fisket over 5-8 meter vand.

Samlet set blev det til 16 gedder (og lige så mange mistet), 1 sandart og en god håndfuld aborrer. Kan man være andet end tilfreds? Vi kan i hvert fald ikke :)

Nu hvor troen på storgedderne virkelig har bidt sig fast går der nok ikke længe før vi stævner ud igen.

Knæg og bræk så længe!

Vindstyrke: 12-17 m/s
Vandtemperatur: 17-18 grader

Fisketid:  9 timer

8,6 kg og 105 cm

8,6 kg og 105 cm

Catch and Release - ALTID!

2 kommentarer:

  1. Tillykke med den nye gedde-PR - rigtig flot fisk! Nu er der ikke langt til en +10 kg. for jeres team.

    Hatten af for, at I kæmpede jer rundt på søen i det blæsevejr kun med årer og kunne præstere en ferskvands-Grand Slam (aborre-gedde-sandart) - godt fisket!

    Knæk og bræk! /Nils, Lucio Fishing Team

    SvarSlet
  2. Hej Nils
    Mange tak for kommentaren!

    Ja vi nærmer os drømmen om en +10. En sådan gedde giver da i hvert fald tiltro til at det forhåbentlig snart kan lykkedes.

    Ja vores iver var det værd.
    I lige måde - Knæk og bræk / Pikefly

    SvarSlet