mandag den 28. oktober 2013

Gedder og storm på Furehavet

Efter fredagens skuffende tur stævnede jeg i går, søndag, ud igen. Denne gang havde jeg svoger Lasse og 30 kampklar skaller med i båden. DMI havde lovet 15 m/s op af dagen, så vi stod klar ved båden lidt i solopgang.

Vi fik hurtigt den første gedde i båden, men så gik der et par timer før vi mærkede yderligere. Næste fisk var dog en flot fisk på 4,23 kg og ny PR til svoger. Tillykke med det! :)

Ny PR - 4,23 kg.
Selvom der var masser af fisk på ekkolodet kunne vores lækre skaller ikke sætte gang i bidelysten hos de kære gedder og vi endte med kun at få 5 stk i båden. Største gedde gik til undertegnede og vejede 5,12 kg.


I weekenden må vi ud igen. Den 10 kilos gedde skal i hus i år.

Vindstyrke: 8-15 m/s
Vandtemperatur: 12-12.5 grader

Ingen kommentarer:

Send en kommentar